Stress - Gaven i grimt papir: Fra sygdom til sundhed!
I dag vil jeg gerne invitere dig til et nyt perspektiv .
Stress - en alarm, der ofte bliver misforstået som en trussel, der skal elimineres. Men hvad hvis problemet ligger i vores opfattelse af stress? Hvad hvis vi i stedet blev nysgerrige på vores symptomer og så dem som redningskranse snarere end faresignaler?
Med over 15 års erfaring ved jeg, hvordan dette perspektiv kan forvandle liv, bringe balance og undgå vejen mod fleksjob eller førtidspension. Måske er tiden kommet til at tage kontrol over vores syn på stress og åbne op for en ny måde at leve i harmoni.
Styr uden om fleksjob og førtidspension
Det er hjerteskærende at se ressourcestærke mennesker miste fodfæstet, kun for at møde et system, der ensidigt ser dem gennem sygdomsbriller. Dette sygdomsperspektiv tømmer dem for alt håb og kampgejst, hvor de ender med at miste dem selv, fordi vi fejlagtigt ser stress som et permanent onde frem for en midlertidig og sund oplevelse .
Det er frustrerende at se, hvordan mennesker med stress ender på fleksjob eller førtidspensioner, når der ER andre veje. Én af vejene er at ændre vores syn på stress - se det som et budskab fra vores inderste kerne og en mulighed for at genopdage vores sande selv og udforske nye muligheder.
Se bag om stresssymptomerne og træd ud af hamsterhjulet
Stress behøver ikke være en modstander, men snarere et ufatteligt livsbekræftende sundhedstegn, en invitation til at lytte til vores krop, blive mere bevidste og gøre op med vores insisterende ego og uhensigtsmæssige autopilot. Det er vores reaktion og tolkning af stress, der påvirker vores velbefindende.
Jeg inviterer dig til at se bag symptomerne af stress og erkende det som et kald til at træde ud af hamsterhjulet og vågne op til selve livet. Måske er det en påmindelse om at holde fast i vores kerneværdier og vende hjem til vores autentiske selv - en sundhedsmæssig påmindelse forklædt som et symptom.
Lad os sammen ændre perspektivet og hylde dem, hvis indre visdom taler gennem angst, svimmelhed, brystsmerter eller andre stresssymptomer. Hvad nu hvis vi betragtede det hele som sundhed i forklædning? Som en mulighed for læring og vækst, med det ultimative formål at genopdage vores essens og skabe et liv i harmoni og flow.
Stress som drivkraft mod vækst og harmoni
Jeg fortsætter i hvert fald mit livsformål med at vise modige mennesker hjem til deres essens, hvor de kan leve et liv i fuldt flow PÅ GRUND AF deres stress og ikke PÅ TRODS AF deres stress .
Jeg elsker nemlig, når vores stresssymptomer fungerer som en drivkraft for at opdage og inkorporere livsflowet. Når stress bliver en katalysator for vækst og forbindelse med ens sande essens. Når stress har en positiv indflydelse snarere end en kamp og en udfordring vi for alt i verden skal bekæmpe. Det er den oplevelse af kamp eller indre fred, der gør hele forskellen.
Skal du have hjælp til at pakke gaven ud?
Kontakt mig her på siden eller ring på tlf. 61 62 81 94, så vi kan tale om mulighederne for et forløb.