MindPeace 1:1 Terapi & Coaching

NÅR DU HAR BRUG FOR ET RUM, DER KUN HANDLER OM DIG – UANSET OM DU ER PRIVATPERSON, MEDARBEJDER ELLER LEDER.

Dit personlige rum for udvikling.

Gruppeforløb og online-programmer kan være effektive – men nogle gange har du brug for noget andet. Noget mere personligt. Et rum, hvor alt fokus er rettet mod dig, dine udfordringer og dine behov. Her får du et skræddersyet forløb, hvor du kan gå i dit eget tempo, finde dyb indsigt og skabe varige forandringer.

Dine unikke behov i centrum

Uanset om du står midt i stress eller angst, er udfordret i dit lederskab eller længes efter at finde tilbage til din indre balance, får du den opmærksomhed, du har brug for – og fortjener. I et individuelt forløb arbejder vi tæt sammen. Du bliver mødt med nærvær, respekt og fuld fortrolighed – og får plads til bare at være dig.

Her er der tid til dig. Uden afbrydelser. Uden krav. Bare et møde – menneske til menneske.

Info til dig

  • MindPeace Terapi & Coaching er for dig, der ønsker en dyb, personlig rejse mod mere ro, klarhed og styrke – og som ønsker at få det bedste ud af din egen proces med støtte fra en, der har gået vejen selv. Det handler ikke kun om at få svar, men om at opdage nye måder at forstå dig selv på og finde de løsninger, der er rigtige for dig.

  • Med over 15 års erfaring og et gennemprøvet MindPeace-koncept, der har vist dokumenterede resultater gennem mere end 10 år, kan du forvente varige forandringer, som går dybere end blot overfladiske løsninger.

    Læs mere her om mit fundament og resultater: MindPeace Konceptet & resultater

    • Et trygt og fortroligt rum – uden at skulle dele i en gruppe

    • Mulighed for fordybelse i det, der fylder

    • Personlig sparring med et menneske, der har gået vejen selv

    • Stadig med udgangspunkt i MindPeace konceptet, der skaber holdbar forandring

    • Du modtager et Zoom-link inden vores første samtale

    • Du klikker på linket og kommer ind i et venteværelse

    • Jeg lukker dig ind på det aftalte tidspunkt

    • Du skal ikke oprette dig – bare duk op


    For at få det bedste ud af samtalerne:

    • Sørg for god lyd

    • Tænd dit kamera

    • Sid et sted, hvor du kan være uforstyrret

    OBS: Alle klippekort udløber 6 måneder efter køb, så vi sikrer momentum i processen.

  • Jeg tilbyder kun klippekort med 3 eller 6 samtaler, fordi mine klienter ofte oplever markant forandring hurtigt.

    Du binder dig derfor ikke til mere, end du har brug for – men får stadig den fordelagtige pris, som normalt følger med større klippekort.
    Og skulle du få lyst til at fortsætte, kan du altid tilkøbe et nyt.

    Det skal være meningsfuldt – aldrig overflødigt.

  • 1 samtale
    - Når du står midt i noget, der presser og har brug for klarhed her og nu.

    Det kan være en vigtig beslutning, en konflikt, akutte bekymringer eller en følelse, der fylder. Her kan én session skabe ro, overblik og handlekraft.

    3 samtaler
    - Når noget ulmer, men endnu ikke har sat sig dybt.

    Det kan være begyndende stress uden en sygemelding, mistrivsel, indre uro, søvnbesvær, samarbejdsvanskeligheder eller hvis du vil forebygge, før det eskalerer.
    Også ideel som supplement til gruppeforløb eller opfølgning efter tidligere forløb.

    6 samtaler
    - Når du mærker, at det kræver mere tid, støtte og fordybelse.

    Det kan være ved en stresssygemelding, angstsymptomer, længerevarende mistrivsel eller et ønske om at genfinde ro, retning og styrke.
    Også til dig, der som leder vil arbejde med autentisk ledelse, stå stærkt i dig selv og skabe varig forandring.

Er du klar til dit næste skridt?

Er du fortsat i tvivl, så tøv ikke med at række ud til mig. Jeg tilbyder altid en gratis og helt uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, om vi er et match. Jeg siger ikke ja til kunder, som jeg ikke mener at kunne gøre en forskel hos, så vil jeg hellere henvise dig videre.

Book en gratis, afklarende samtale.
Samtalen er helt uforpligtende – men kan ændre alt!

- Kærligt Katja

TERAPI TIL PRIVATE

Individuelle samtaler med fokus på ro, retning og mental balance.

For dig, der mærker stress, angst, uro – eller bare længes efter at finde tilbage til dig selv i en travl og overvældende hverdag.
Her får du et trygt og fortroligt rum, hvor du kan lande, sænke skuldrene og begynde at lytte indad.

Jeg hjælper dig med at skelne mellem verden omkring dig og stemmen indeni, så du kan lade din indre sandhed vise dig vejen.
Samtalerne tager afsæt i mit MindPeace koncept, der styrker din mentale ro og robusthed. Ikke gennem præstation eller hurtige løsninger, men gennem indsigt, selvforståelse og forandring indefra.

Et blødt frirum, hvor du ikke skal være på – men blot være dig selv og blive mødt med nærvær og respekt. Her skaber vi plads til dig. Præcis som du er.

Online via Zoom
Varighed: 50 minutter
Pris pr. samtale: 1.250 kr
Klippekort:

  • 3 samtaler: 3.450 kr (spar 300 kr.)

  • 6 samtaler: 6.300 kr (spar 1.200 kr.)

COACHING TIL MEDARBEJDERE

Professionel sparring til medarbejdere, der vil finde balance, øget trivsel og større selvindsigt.

For medarbejdere, der mærker pres, stress eller er i risiko for sygemelding – eller som bare har brug for støtte til at navigere i arbejdslivets krav og forventninger.
Her får du et trygt, professionelt rum til refleksion, indsigt og mental opbygning – med plads til både sårbarhed og styrke.

Vi arbejder med klarhed, håndtering af pres og styrket mental robusthed – med fokus på ressourcer, potentiale og indre balance.
Samtalerne skaber bevidsthed og nye perspektiver, der gør det lettere at finde fodfæste og tage hånd om sig selv i en travl og krævende hverdag.

Et frirum, hvor du ikke skal præstere – men bliver lyttet til, set og styrket. Præcis som du er.

Online via Zoom
Varighed: 50 minutter
Pris pr. samtale: 1.800 kr. ex. moms
Klippekort ex. moms:

  • 3 sessioner: 4.950 kr (spar 450 kr.)

  • 6 sessioner: 9.000 kr (spar 1.800 kr.)

EXECUTIVE COACHING TIL LEDERE

Refleksionsrum og strategisk sparring for dig, der leder – og vil lede med nærvær, autenticitet og mentalt overskud.

For ledere, der ønsker at stå stærkt i dit lederskab, håndtere svære relationer eller beslutninger – og samtidig bevare dig selv og din balance.
Her får du et fortroligt og styrkende rum til refleksion, indsigt og udvikling.

Vi arbejder med alt fra tydelig ledelse, trivsel og relationer – til balance og ledelse indefra og ud. Strategisk sparring handler her ikke om KPI’er, men om det menneskelige i at lede: At tage ansvar og stadig kunne være dig selv midt i det hele.

Et sjældent frirum, hvor du ikke skal bære alting alene – men bliver lyttet til, holdt og styrket i dit personlige lederskab. Præcis som du er – og undgår unødigt pres.

Online via Zoom
Varighed: 50 minutter
Pris pr. samtale: 2.400 kr. ex. moms
Klippekort ex. moms:

  • 3 sessioner: 6.600 kr (spar 600 kr.)

  • 6 sessioner: 12.000 kr (spar 2.400 kr.)

Det siger mine tidligere deltagere

  • Katja ved, hvad hun snakker om - både professionelt og personligt. Det betød en verden til forskel for mig, at Katja selv har oplevet stress, så hun er 100% oprigtig, når hun siger, at hun forstår, hvad jeg gennemgår. Hun ved, man kan komme ud på den anden side.

    - PIA, SLAGELSE

  • Katjas forløb forandrer potentielt folks liv - det er uvurderligt!

    - GITTE, RINGSTED

  • Det bedste ved forløbet var coach Katja - hun har alle de rigtige kvalifikationer og den helt perfekte personlighed. Værktøjerne var mega gode og perfekt udvalgt.

    - MAIKEN, KØGE

Jeg kender vejen til indre ro og balance!

HEJ, JEG HEDDER KATJA.

Jeg er psykoterapeut og coach, og stifter af Mind Peace. Med mere end 25 års erfaring – og over 15 års specialisering i stress. angst og udbrædthed - har jeg hjulpet tusindvis af mennesker med at finde hjem til sig selv, genoptage livsglæden og skabe et sundere liv, både privat og professionelt.

Min tilgang er nænsom, men ikke neutral. Jeg møder dig præcis, hvor du er, og guider dig derhen hvor du længes efter at være.

Med kærlighed,
Katja Stolshøj