Når man er på vej tilbage efter en stresssygemelding, kan det føles skrøbeligt at mærke kroppen igen. Et tungt hoved, træthed eller uro kan hurtigt skabe frygt:
"Er det et tegn på, at jeg er på vej tilbage i stress?"
Men måske er det slet ikke en tilbagevenden til stress. Måske er det noget helt andet, der sker. Måske er det tanken om, at stress kommer "på bagkant", der får det til at se ud, som om du nu betaler prisen for noget tidligere.
Når den fortælling ser sand ud, giver det mening, at trætheden og hovedpinen føles som en regning fra fortiden.
Men lad os kigge lidt dybere. Ud fra forståelsen af De Tre Principper skabes vores oplevelse altid indefra, i nuet, og det gælder også oplevelsen af kroppen.
Kroppen kan have en efterklang. Frygten opstår i nuet
Vi hører ofte, at vi kun kan føle vores tanker i nuet. Det er sandt. Oplevelsen opstår altid her og nu.
Men hvad så med de dage, hvor kroppen reagerer, efter du endelig stopper op?
Hvor du først bliver tung, svimmel eller træt bagefter?
Jeg hører mange beskrive det som at "få stresssymptomer på bagkant". Efter en travl periode, hvor man ikke helt har lyttet til sig selv, kan kroppen reagere. Og det er ikke indbildning. Kroppen kan godt være træt efter travlhed.
Men her er det værd at skille to ting ad:
Trætheden er kroppens.
Betydningen, "nu indhenter fortiden mig", er en tanke.
Og det er tanken, du føler som frygt. Ikke fortiden.
Situationen skaber ikke frygten. Det gør tanken om den
Når tanken om, at stress sætter sig og vender tilbage, ser sand ud, bliver kroppen let et skræmmende sted:
"Her kommer det igen."
"Nu betaler jeg prisen."
"Det er nok, fordi jeg pressede mig selv i går."
Det er ikke en gammel overbevisning, der ligger gemt i dig og venter. Det er en tanke, der opstår lige nu, og som ser sand ud i øjeblikket.
En tanke kan farve hele vores oplevelse, også selvom vi ikke kan se den i øjeblikket.
Det er derfor, det kan føles, som om stress kommer "uden grund" eller flere timer efter. Det er ikke fortiden, der lever videre, eller fordi der ligger noget gemt i dig og venter, men det er tanken, der dukker op nu og ser sand ud.
Og tanker skifter. Helt af sig selv.
Men der er noget vigtigt at forstå…
Kroppen og sindet spiller hver deres rolle
Kroppen regulerer sig selv helt naturligt. Den kan blive træt efter travlhed, spændt efter pres eller tung, når du endelig stopper op. Det er ikke en fejl. Det er bare kroppen, der falder til ro igen.
Men den måde, vi oplever kroppens signaler på, afhænger af de tanker, der er aktive i nuet. Derfor kan en helt neutral kropslig reaktion føles farlig, når tanken siger:
– "symptomer kommer på bagkant"
– "det her betyder, at jeg er på vej tilbage i stress"
– "jeg kan blive ramt senere"
Med andre ord:
Kroppen reagerer naturligt.
Sindet tolker reaktionen.
Og det er tolkningen, der afgør, hvordan det føles.
Kroppens efterklang er ikke en straf
Tænk på en klokke, du slår på. Lyden fortsætter lidt, selvom slaget er stoppet. Ikke fordi du stadig slår, men fordi klokken vibrerer.
På samme måde kan kroppen vibrere efter perioder med højt tempo. Efterklangen er reel, men den er neutral. Den er ikke en dom over dig og ikke et bevis på, at du er på vej tilbage. Det er vores tanker om, hvad den betyder, der skaber frygten.
Signaler er information, ikke alarm
Når vi misforstår kroppens neutralitet, begynder tankerne hurtigt at løbe afsted:
"Åh nej, nu starter det igen."
"Hvorfor reagerer jeg sådan?"
"Hvad har jeg gjort forkert?"
Det er nuets tanker, og det er dem, der skaber ubehaget oven i trætheden.
Det betyder ikke, at du skal overhøre kroppen. Træthed kan være en helt almindelig besked om, at du har brug for hvile, og den besked er lettere at høre, når den ikke er pakket ind i frygt. Fra et roligt sind ved du som regel godt, om du skal holde en pause, skrue lidt ned eller bare lade det passere. Og bliver symptomerne ved, er det altid en god idé at tale med din læge.
Når du ser tanken som tanke
Du behøver ikke gøre noget for at slippe frygten. Du skal ikke tænke rigtigt eller tro på noget nyt. Når du ser, at frygten kommer fra en tanke i nuet og ikke fra fortiden, mister den ofte sit tag af sig selv.
Trætheden kan godt være der lidt endnu. Men den er lettere at være i, når den ikke også skal betyde noget farligt.
Kroppen er ikke imod dig. Den forsøger bare at finde tilbage til balance. Når du tør stole på det, bliver vejen tilbage til ro langt mere fredelig, og både sind og krop falder lettere på plads. 🌿
Har du brug for lidt ekstra støtte?
Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for mere støtte til, hvordan du kan lade dine begrænsende overbevisninger passere og i stedet forblive i din indre ro.
Kontakt mig HER for en uforpligtende snak omkring, hvordan jeg kan hjælpe dig.