Kan jeg blive stresset igen eller få stress på bagkant?

Når man er på vej tilbage efter en stresssygemelding, kan det føles skrøbeligt at mærke kroppen igen. Et tungt hoved, træthed eller uro kan hurtigt skabe frygt:
“Er det et tegn på, at jeg er på vej tilbage i stress?”

Men måske er det slet ikke en tilbagevenden til stress. Måske er det noget helt andet, der sker. Måske er det den tanke, du tror på – idéen om, at symptomer opstår “på bagkant” – som får det til at se ud, som om du mærker konsekvensen af noget tidligere.

Når vi tror på den fortælling, giver det mening, at kroppen føles som en reaktion på fortiden. For hvis jeg tror, at stress sætter sig og kommer senere, så bliver trætheden og hovedpinen naturligt tolket som netop dét.

Men lad os kigge lidt dybere.

Symptomerne opstår ikke på bagkant. De opstår, når vi tror på tanken om det

Vi hører ofte, at vi kun kan føle vores tanker i nuet. Det er sandt. Oplevelsen opstår altid her og nu.
Men hvad så med de dage, hvor kroppen reagerer, efter du endelig stopper op?
Hvor du først bliver tung, svimmel eller træt bagefter?

Er det så stadig “tanker i nuet”? Eller er det fortiden, der har indhentet dig? Jeg hører mange beskrive det som at “få stresssymptomer på bagkant”. Efter en travl periode, hvor man ikke helt har lyttet til sig selv, kan kroppen reagere. Og det kan føles som et tilbageblik, som om du nu mærker konsekvensen af det, der allerede skete. Men hvis vi ser lidt dybere, handler det ikke om fortiden. Det handler om hvordan oplevelsen ser ud lige nu.

Det ligner det er på bagkant.
Men det føles sådan, fordi du bærer en grundlæggende overbevisning om, at det kan ske.

Når den tanke er aktiv i systemet – bevidst eller ubevidst – er det helt naturligt at se kroppens signaler som tegn på noget, der allerede “ligger der”. Men det er ikke fortiden, du føler. Det er din nuværende oplevelse af en tanke, du har fået til at lyde sand.

Situationen skaber ikke stress. Det gør den bagvedliggende tro

Når vi lever med en forestilling om, at stress sætter sig og vender tilbage senere, bliver kroppen let et skræmmende sted:
“Her kommer det igen.”
“Nu betaler jeg prisen.”
“Det er nok, fordi jeg pressede mig selv i går.”

Men kroppen reagerer ikke på fortiden. Den reagerer på det perspektiv, vi har på den.

En tanke kan farve hele vores oplevelse – også selvom vi ikke kan se den i øjeblikket.

Det er derfor det kan føles som om stress kommer “uden grund” eller flere timer efter. Ikke fordi fortiden lever videre, men fordi tanken om, at det kan ske, stadig lever i dig.

Men der er noget vigtigt at forstå…

Kroppen og sindet spiller hver deres rolle i det, du oplever.

Kroppen regulerer sig selv helt naturligt. Den kan blive træt efter travlhed, spændt efter pres eller tung, når du endelig stopper op. Det er ikke en fejl, det er bare kroppen, der falder til ro igen.

Men den måde, vi oplever kroppens signaler på, afhænger af tankerne, der er aktive i nuet.

Vi oplever aldrig kroppen direkte.
Vi oplever tankens fortolkning af kroppen.

Derfor kan en helt neutral kropslig reaktion føles farlig, hvis der ligger en overbevisning om, at:

– “symptomer kommer på bagkant”
– “det her betyder, at jeg er på vej tilbage i stress”
– “jeg kan blive ramt senere”

Når den tanke er i systemet, farver den oplevelsen af kroppen, også selvom kroppen bare gør det, den skal.

Med andre ord:

Kroppen reagerer naturligt.
Sindet tolker reaktionen.
Og det er tolkningen, der afgør, hvordan det føles.

Kroppens efterklang er ikke en straf, men er helt neutral

Tænk på en klokke, du slår på. Lyden fortsætter lidt, selvom slaget er stoppet. Ikke fordi du stadig slår, men fordi klokken vibrerer.

På samme måde kan kroppen vibrere efter perioder med højt mentalt tempo. Men vibrationen er ikke farlig. Det er kun vores tro om, hvad den betyder, der skaber frygt.

Når du mærker træthed eller hovedpine senere, er det ikke et tegn på, at fortiden indhenter dig.
Det er bare kroppen, der falder til ro. Den siger faktisk:
“Jeg er i gang med at regulere. Alt er ok.”

Det, der skaber frygten, er aldrig kroppen, det er tolkningen

Når vi misforstår kroppens neutralitet, begynder tankerne hurtigt at løbe afsted:

“Åh nej, nu starter det igen.”
“Hvorfor reagerer jeg sådan?”
“Hvad har jeg gjort forkert?”

Men disse tanker er nuets tanker, og det er dem, der skaber ubehaget, ikke kroppen i sig selv.

Når vi ser det, bliver noget vigtigt klart:

• Du behøver ikke frygte kroppens signaler.

• De er ikke et tilbagefald.

• De er ikke bagkant.

• De er bare nuets oplevelse.

Når du slipper troen, slipper stresssymptomerne sit tag

Når vi begynder at gennemskue den gamle overbevisning – idéen om at stress “kommer igen” – mister den sin kraft. Og med den forsvinder meget af frygten omkring kroppens signaler.

Kroppen er ikke imod dig. Den prøver ikke at advare dig om noget farligt. Den forsøger bare at finde tilbage til balance.

Når du tør stole på det, bliver vejen tilbage til ro langt mere fredelig. Du begynder at mærke, at kroppen arbejder for dig – ikke imod dig. Og så falder både sind og krop lettere på plads. 🌿

Har du brug for lidt ekstra støtte?

Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for mere støtte til, hvordan du kan lade dine begrænsende overbevisninger passere og i stedet forblive i din indre ro.

Kontakt mig HER for en uforpligtende snak omkring, hvordan jeg kan hjælpe dig.