Da angsten ramte mig på motorvejen
Forleden kørte jeg på motorvejen, da angsten pludselig ramte. Hjertet slog hurtigere. Kroppen spændte op.
Tankerne begyndte at lede efter forklaringer.
Men lige så hurtigt, som angsten kom, fandt jeg tilbage til min ro. Vejen fortsatte foran mig.
Men jeg var ikke længere fanget i historien om den.
Det, der gjorde forskellen, var ikke endnu en teknik eller strategi.
Det var forståelsen af, hvordan vores oplevelser skabes i vores psykologi – og hvem vi er i vores essens.
Vi lever ofte fanget i form. I tanker, følelser, kropslige fornemmelser og historier. Og vi tror, at det er livet, der føles sådan.
Men vi glemmer noget afgørende.
Vi har også en formløs verden. En spirituel dimension. Et sted i os, der ikke kan blive bange.
Vi er så meget mere, end det vi tænker og mærker.
Vi er før vi tænker.
Vi er før vi føler.
Og når vi kender det sted i os, bliver vi mindre bange for vores oplevelser.
Angst er ikke fjenden
Angst bliver ofte misforstået som noget, der kommer udefra.
Som noget motorvejen, mørket eller bilen gør ved os.
Men angst er ikke farlig. Og den kommer ikke for at skade os.
Angst bliver sendt til os, når vi har ladet os forføre af egoet og autopiloten.
Når vi lever i et ekko af fortiden – eller i frygten for fremtiden – og har mistet kontakten med nuet.
På den måde er angst ikke en fejl. Den er en kærlig påmindelse.
Lidt ligesom rumlestriberne på motorvejen.
De larmer ikke for at straffe os, men for at fortælle os, at vi er kørt lidt væk fra vores bane.
Problemet opstår, når vi tror, at lyden fra rumlestriberne er faren.
Når intellektet tager over
Når angsten rammer, forsøger intellektet at skabe kontrol:
“Du må kun køre på motorvej i dagslys”
“Du kan kun køre i denne type bil”
“Du skal undgå bestemte vejbaner”
“Noget er galt med dig”
Men intet af det er sandt. Det er blot forsøg på at undgå oplevelser og ikke at forstå dem.
Og jo mere vi prøver at kontrollere form, jo længere væk kommer vi fra det sted i os, der allerede er frit.
3 ting, der ændrer alt, når angsten opstår
1. Angst er en oplevelse – ikke sandheden om dig
Det, du mærker, er skabt i din psykologi.
Men den, der mærker det, er ikke fanget i det.
2. Der findes et sted i dig, der er uberørt
Uanset hvor voldsom oplevelsen er, findes der et stille sted i dig, der ser det hele.
Når du genkender det sted, mister angsten sin autoritet.
3. Du behøver ikke fixe noget for at finde ro
Ro opstår ikke ved at fjerne angst.
Ro opstår, når du stopper med at misforstå den.
En ny relation til angst
Da jeg sad i bilen, forsvandt angsten ikke, fordi jeg pressede den væk.
Den mistede sin magt, fordi jeg ikke længere troede på historien om, at motorvejen var farlig.
Angst handler ikke om vejen. Den handler om vores forhold til vores indre oplevelser.
Og når vi ser det, bliver livet større – ikke mindre.
Invitation til dig
Hvis du længes efter:
at føle dig fri midt i dine oplevelser
at stole på noget dybere end tanker og strategier
at forstå angst fra et sted, der skaber lettelse og ikke kamp
… så er du ikke alene.
Skriv til mig, del dine tanker i en besked på instagram eller send dette videre til én, der har brug for at høre det.
Der er mere ro tilgængelig, end du tror og det kan starte ved, at du kontakter mig.