Hvad hvis symptomer på stress og angst er invitationer til mere kærlighed, nærvær og ro i kroppen?

Vi er vokset op med at tro, at stress og angst er noget, der skal bekæmpes. Noget, vi skal overvinde, dæmpe, kontrollere, fjerne.

Men hvad nu, hvis det i virkeligheden er små gaver, små budbringere?
Små, insisterende kald fra livet om, at vi er kommet for langt væk fra os selv.

En anden måde at se det på

Hvad hvis stress og angst ikke er tegn på, at der er noget galt med dig, men tegn på, at der er noget i dig, der længes efter at blive mødt med kærlighed?

Når vi mærker stressen i kroppen eller angsten i brystet, prøver vi ofte at presse den væk. Men måske er den ikke her for at straffe os. Måske er den her for at minde os om noget.

Noget så simpelt som nærvær.
Som at stoppe op.
Som at huske, hvem vi er, når vi ikke prøver at leve op til noget.

Omsorg i stedet for kamp

Tænk, hvis vi – i stedet for at dømme eller frygte vores reaktioner – kunne møde dem med omsorg.

Hvis vi i stedet for at kæmpe mod stressen på arbejdspladsen, kunne spørge: “Hvad prøver stressen at fortælle os om, hvordan vi arbejder, opfører os og møder hinanden?”

Hvis vi i stedet for at skamme os over vores angst, kunne læne os ind i den som en stille stemme, der siger: “Jeg har brug for tryghed. Jeg har brug for kærlighed. Jeg har brug for mig.”

Fra individ til verden

Det starter i det små, i det enkelte menneske. Men tænk, hvis det bredte sig.

Hvis vi mødte livet, hinanden og os selv med mere omsorg, ville konflikter, misforståelser og uvenskaber langsomt opløses.

For hvordan kan vi skade hinanden, når vi ser hinanden?
Hvordan kan vi dømme, når vi forstår?

Fra at leve op til – til at leve os ind i

Vi bruger så meget energi på at leve op til alt muligt. Forventninger. Roller. Krav. Idealer.

Men måske handler det ikke om at leve op til noget. Måske handler det om at leve os ind i noget; ind i vores egen historie, hinandens historie, vores egen sandhed, vores fælles menneskelighed. Ikke for at dømme, men for at forstå.

Når vi lever os ind i stedet for op til, falder skuldrene, nysgerrigheden får plads.
Dommen forsvinder..
Kroppen husker ro.
Hjertet åbner sig igen.

En invitation

Jeg elsker at se det så simpelt. For når jeg møder mine klienter ud fra den forståelse – at de ikke skal fixes, men forstås – sker der noget magisk.

Noget blødt.
Noget ægte.
Noget fredfyldt.

Så måske er stress og angst ikke vores fjender. Måske er de fredens budbringere.
Måske inviterer de os til mere kærlighed – både inde i os selv og mellem os.

Er du med mig?

Del gerne dine tanker i mail eller send mig en besked på de sociale medier, hvis du mærker genklang.
Måske er det her begyndelsen på en ny måde at se dig selv på, med mildhed og nysgerrighed.

Kærligst Katja ♡