Angst er en følelse, der råber på handling. Den siger: kæmp, undgå, kom væk herfra. Derfor kan det lyde næsten provokerende at høre, at man skal "være med angsten".
For hvordan er man med noget, der hele kroppen fortæller én er farligt?
Som psykoterapeut har jeg arbejdet med angst i 15 år. Og jeg kender den også indefra.
I dette indlæg tager jeg udgangspunkt i de tre principper, som Sydney Banks formulerede i 1970'erne. De beskriver, hvordan al menneskelig oplevelse bliver til. Sind er den intelligens og livsenergi, der ligger bag alt. Bevidsthed er evnen til at opleve. Tanke er det, der former vores oplevelse fra øjeblik til øjeblik. Tilsammen peger de på, at vi altid oplever livet indefra og ud, gennem vores tanker.
Principperne giver ikke en ny teknik til at håndtere angst. De peger på en forståelse af, hvor angsten kommer fra, og hvordan den fungerer. Den forståelse kan gøre noget, som teknikker sjældent kan: tage kampen ud af det.
Her er syv ting, der kan hjælpe dig med at være med angsten, også når den føles uudholdelig.
1. Trangen til at kæmpe eller flygte er også tanke
Når angsten kommer, kommer der næsten altid en impuls med: "Jeg må væk", "Jeg må få det til at stoppe", "Jeg kan ikke holde det ud". Impulsen føles som en ordre. Den føles som noget, der kommer udefra og skal adlydes.
Men impulsen er en del af følelsen. Den er ikke en sandhed om situationen, og den er ikke en instruks. Den er tanke i bevægelse, præcis som angsten selv.
Det kan hjælpe at se, at der faktisk er tre ting på spil, selvom de føles som én:
Følelsen – uroen, trykket i brystet, hjertebanken
Impulsen – trangen til at gøre noget ved det
Handlingen – det, du rent faktisk gør
Du kender det fra hverdagen. Et myggestik klør, og trangen til at klø er stærk. Alligevel kan du mærke trangen uden at følge den. Det kræver ikke viljestyrke. Det kræver bare, at du ser, at trangen er en fornemmelse og ikke en befaling.
Angstens impulser er stærkere end et myggestik. Men princippet er det samme: Det, der føles som en ordre, er en oplevelse, der går over igen.
2. At være med er ikke en teknik, man skal mestre
Mange, der hører om at "acceptere" eller "være med" angsten, prøver at gøre netop det. De trækker vejret dybt, siger til sig selv, at de accepterer følelsen, og venter på, at den forsvinder.
Når den ikke forsvinder, føles det som et nederlag. "Jeg kan ikke engang acceptere ordentligt."
Her sker der noget lumsk: Accepten er blevet en ny måde at kæmpe på. Formålet er stadig at slippe af med følelsen. Og så er man tilbage i kampen, bare i en blødere forklædning.
At være med angsten er ikke noget, du skal gøre rigtigt. Faktisk er du allerede med den. Den er her, og du er her. Uanset om du kæmper, flygter eller sidder stille, så gennemlever du den.
Det er ikke en præstation. Det er bare det, der sker, når man er et menneske, der har en følelse.
3. Systemet retter sig selv op, også når man "fejler"
Et af de mest befriende aspekter ved de tre principper er forståelsen af, at sindet er selvregulerende. Ligesom kroppen heler et sår uden din hjælp, finder sindet tilbage til ro af sig selv.
Tænk på en snekugle. Når den rystes, hvirvler sneen rundt, og man kan ikke se noget. Men stil den ned, og sneen lægger sig helt af sig selv. Det er sneens natur.
Det betyder, at roen ikke afhænger af, om du håndterer angsten korrekt. Den afhænger ikke af, om du kan være med den, trække vejret rigtigt eller tænke de rigtige tanker. Den kommer, fordi det er din natur.
Kamp og flugt kan godt forlænge angsten, ligesom man kan blive ved med at ryste snekuglen. Men de ødelægger intet. Under uroen er der hele tiden en ro, en klarhed og en sundhed, som aldrig går i stykker.
Når det går op for én, falder en stor del af presset væk. Og ofte er det netop presset – "jeg skal have styr på det", der holder angsten i gang.
4. angst for angsten
Angst kommer ofte i to lag. Det første lag er selve følelsen. Det andet lag er tankerne om følelsen:
"Hvad hvis den bliver værre?"
"Hvad hvis den aldrig stopper?"
"Hvad hvis jeg mister kontrollen?"
"Hvad er der galt med mig?"
Det andet lag er ofte det, der gør angsten uudholdelig. Det er her, kampen for alvor tager fat, fordi følelsen nu ikke bare er ubehagelig, men også farlig.
Men følelsen kan ikke skade dig. Den kan være intens, kropslig og ubehagelig. Den er energi, der strømmer gennem kroppen, ikke en trussel.
Når du ser det, sker der ofte noget overraskende. Det andet lag begynder at falde væk. Og uden det andet lag er det første som regel langt lettere at bære. Det er stadig ubehageligt, men det er ikke længere noget, du skal redde dig selv fra.
5. Indsigten kommer ofte bagefter
Midt i angsten er det svært at se klart. Det er helt naturligt. Når tankerne er mest ophidsede, er det også sværest at se, at det er tanker.
Derfor er det ofte i bakspejlet, at forståelsen vokser. Når episoden er ovre, kan du lægge mærke til det, der skete: Den gik over igen. Den gik over, uden at du fik den til at stoppe.
Indtil nu er hver eneste angstepisode i dit liv gået over. Det er ikke en trøst eller en teori. Det er din egen erfaring.
Hver gang du ser det, vokser tilliden lidt. Ikke tilliden til, at du kan klare angsten, men tilliden til, at den ebber ud af sig selv. Og den tillid er der, også næste gang angsten kommer, selvom den måske er svær at mærke lige der.
6. Når man er nødt til at blive
Nogle steder kan man ikke bare gå. I et fly midt over havet. I tandlægestolen med munden fuld af vat og instrumenter. Netop dér råber angsten ofte højest, fordi følelsen af at være fanget lægger sig oven på alt det andet.
Her hjælper det at skelne mellem to ting. Den ene er den fysiske situation: Du sidder i et fly, du ligger i en stol. Den anden er følelsen af at være fanget: "Jeg kan ikke komme ud", "Jeg kan ikke trække vejret", "Hvad hvis…". Begrænsningen er virkelig. Faren er tanke.
Det gør ikke følelsen lille. Den kan være overvældende. Men den bølger op og falder igen, også når du ikke kan komme nogen vegne.
Det kan være fristende at sikre sig en udvej på forhånd. Men en udvej er kun nødvendig, hvis der er noget at flygte fra. Når du ser, at det er din egen indre film, der skræmmer dig, er der ikke noget, du skal ud af. Du aftaler jo heller ikke med personalet i biografen, at du må gå, hvis filmen bliver for uhyggelig.
Og selv i flyet, hvor du ikke kan stige af, er der frihed. Du kan ikke vælge at være et andet sted. Men du er ikke fanget i følelsen. Den bevæger sig, uanset hvor du sidder.
7. Når det ikke føles som et valg
Måske tænker du nu: "Men det føles ikke som om, jeg har et valg. Når angsten kommer, skal jeg bare væk."
Det er en ærlig beskrivelse af, hvordan det føles. Når vi er fanget i tankerne, kan valget virke helt væk. Men valget er der stadig. Du kan blive, og du kan gå. Det, der svinger, er ikke selve valget, men hvor tilgængeligt det føles.
Det er ikke viljestyrke, der gør valget lettere at mærke. Det er forståelse. Jo mere du ser, at angsten er skabt af tanke, jo mere rum åbner der sig mellem følelsen og handlingen. Det rum opstår af forståelsen selv, og du behøver ikke skabe det. Og du behøver ikke føle valget for at have det.
Tænk på at se en uhyggelig film i biografen. Kroppen reagerer: hjertebanken, spænding, lyst til at kigge væk. Men et sted ved du, at det er en film. Du behøver ikke holde op med at blive bange. Du behøver bare ikke tro, at det sker i virkeligheden.
Da min flyskræk gik væk
Jeg ved det af egen erfaring. Jeg havde selv flyveangst, og det, der ændrede det, var ikke en teknik. Det var at se, at det var min egen indre gyserfilm, der skræmte mig. Flyet var det samme. Det var filmen i mit hoved, der var uhyggelig.
Da jeg så det, blev det meget lettere at være med. I dag mærker jeg som regel kun en smule uro, når jeg flyver. Indimellem mærker jeg endda en spænding, som jeg næsten er begyndt at synes er fed. Jeg nyder tiden alene med en bog eller en podcast. Det er en kæmpe forskel.
Og nogle dage løber du alligevel. Det er også i orden. At være med angsten er ikke et nyt krav, du skal leve op til. Forståelsen arbejder i dig, også de dage hvor du flygter.
Angsten har aldrig været et tegn på, at noget er galt med dig. Den er et tegn på, at du er et menneske med et sind, der tænker. Og under al den tænkning er der en ro, som altid har været der.
Spørgsmål at tage med
Hvad sker der, hvis du ikke behøver at gøre noget ved følelsen lige nu?
Har den samme situation nogensinde føltes helt anderledes en anden dag? Hvad var forskellen?
Er trangen til at flygte noget, du skal følge, eller noget, du mærker?
Når angsten tidligere er gået over, hvad gjorde du så for at få den til at stoppe? Eller stoppede den bare?
Om mig
Jeg hedder Katja Stolshøj og er psykoterapeut med 15 års erfaring i angstbehandling. I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i forståelsen af De Tre Principper.
Hvis du vil udforske, hvordan forståelsen kan gøre en forskel for dig, er du velkommen til at kontakte mig.